Vågner du tit op med hovedpine eller spændinger i tyggemusklerne eller kæbeleddet? eller har du pludselig nedsat gabeevne?

I så fald kan det skyldes, at du skærer eller presser tænder om natten (og dagen), at dit bid ikke er optimalt eller at du har en kæbeledslidelse. Tænderskæren og tandpres forekommer ofte i stressede perioder.

At skære tænder kaldes Bruksisme og udover at forårsage overbelastning af tyggemuskler (myoser) og kæbeled med hovedpine og spændinger til følge, kan bruksisme også forårsage kæbeledslyde, kæbeledssmerter, ørepine samt slid på tænderne.

Kæbeledsproblemer kan også skyldes lede- eller slidgigt i kæbeleddet, kæbeledsdiscusforskydning samt medføre nedsat gabeevne. Akutte faser kan være meget smertefulde.

Tyggmuskel- og kæbeledsproblemer herunder bruxisme  kan afhjælpes med en hård refleksfrigørende (RFS) bidskinne. Bidskinnen er fremstilles af hård plast (acryl), er hesteskoformet og sidder oftest på overkæbetænderne. Den anvendes om natten og i enkelte tilfælde også i dagtimerne. I svære tilfælde af kæbeledsproblemer kan suppleres med smertelindrende medicin og kæbeleds(gabe)øvelser.

En bidskinne fungerer ved at “nulstille” kæbeleddet, så dine muskler slapper af. Skinnen skaber plads mellem over- og underkæben, mindsker sammenbidning af tænderne og tager en del af trygget fra biddet. På denne måde forhindres man i at bide tænderne hårdt sammen og tyggemusklerne aflastes.
Bidskinnen forebygger også slid af tænderne.

Hos Tandlægerne Nørrebrogade tilbyder vi fremstilling af RFS bidskinne.

Fremstilling og tilpasning af bidskinne tager to til tre-fire besøg. Første gang tages aftryk til skinnen. Gangen efter tilpasses og udleveres skinnen. Efterfølgende kan der være behov for yderligere tilpasning og kontrol afh. af indikationen for skinnen (bruxisme, nedsat gabeevne etc)

Kontakt os hvis du har yderligere spørgsmål til bidskinne og hvordan en bidskinne kan hjælpe.