Hvad er Invisalign:

Invisalign er en serie næsten usynlige plastskinner, som kan rette tænder.

Skinnerne bæres dag og nat og tages kun ud når der spises/drikkes eller når tænderne skal børstes.

Hvordan virker Invisalign:

Vha. specialfremstillede aftagelige skinner, som skiftes med 7-14 dages mellemrum, bevæges/presses tænderne lidt efter lidt, uge for uge, og gradvist mod den forventede slutposition.

Det kan være nødvendigt, at placere såkaldte “attachments” på tænderne. Det er små plastgreb/”knapper”, som skinnerne kan gribe omkring og derved presse tænderne i en bestemt retning. Derudover kan det blive nødvendigt med let pudsning/beslibning mellem tænderne, for at skabe plads til at de kan flytte sig.

Behandlingen tager som regel fra 6-12 mdr.

Ved retning af en enkelt eller to tænder, kan behandlingen ofte foretages hurtigere, ligesom større tandretninger kan tage længere tid.

Du er velkommen til at bestille tid hos Tandlægerne Nørrebrogade til en uforpligtende snak samt en gratis forundersøgelse mhp. tandretning med Invisalign