After eller blister i munden er formentlig den hyppigste mundslimhindesygdom, idet ca. 20% af befolkningen periodisk lider heraf.
Diagnosen stilles alene ud fra det kliniske billede kombineret med oplysninger om tilbagevendende sår.
En række faktorer (eksempelvis mekanisk traume, visse fødeemner og psykisk stress) kan muligvis provokere after hos disponerede personer. Årsagen til blister kan være autoimmun, men skyldes sandsynligvis oftes virus, som allerede “sovende” er tilstede i slimhinden, og som aktiveres ved et svækket immunforsvar.
Det menes, at tandpastaskummemidlet natriumlaurylsulfat kan forårsage udbrud med after. Der findes enkelte tandpastaer uden dette skummemiddel såsom Zendium, der anbefales brugt hvis man lider meget af blister.
Hvordan undgås eller forebygges blister?
LongoVital – en dansk urtevitamin-tablet – har som det første bivirkningsfri præparat vist sig at have en positiv effekt og nedsætter antallet af udbrud.
I svære tilfælde kan LongoVital ikke alene forebygge nye udbrud, men her bør forsøges med supplement med Acyclovir, som er et specifikt antiviralt middel.
På klinikken kan man få behandling for blister ved hjælp af fotosan som er en art lysbehandling.